Vi ønsker at bidrage til at
styrke interessen for jazz i Struer og omegn.
Afholdet koncerter 2022
Mette Juul - Julekoncert 2022
10 DEC
Hun er blevet rost til skyerne af anmeldere både herhjemme og internationalt for sin smukke vokal. Nu har du chancen for en unik koncertoplevelse, når jazzsangerinde Mette Juul går på scenen i Struer Musikskole og synger julen ind.
Glæd dig til en koncertoplevelse, der kaster et nyt lys over julen med sange fra Mette Juuls egen hånd og nye arrangementer af både kendte og mindre kendte julesange.
Mette Juuls musikalske univers, med stemmen og guitaren i fokus, appellerer til både jazzentusiaster og et bredere publikum. Det kan blandt andet høres på hendes opsigtsvækkende album Change og efterfølgeren New York – Copenhagen, der begge har fået yderst positiv opmærksomhed internationalt.
Anmeldere fra ind- og udland har givet den sublime jazzsangerinde og hendes seneste to albums følgende rosende ord med på vejen.
"Mette Juul er en fornem vokalist. Hendes stemme er på en gang sart og kraftfuld, og hendes frasering sidder lige i skabet."
Henrik Palle, Politiken
"Call it vocal charisma. Mette Juul has an exceptionally intimate and unadorned voice".
Downbeat
"Det är bara att glömma det piskande regnet och den påflugna blåsten och NJUTA,"
Lira, om albummet Change
"Change og New York - Copenhagen byder på fornem sang og akkompagnement, og begge åbner potentielt verdensmarkedet for den danske jazzsangerinde, Mette Juul."
Ivan Rod
Mette Juul : vokal/guitar
Peter Rosendal: piano
Anders Fjeldsted: bas
Snorre Kirk: trommer.
·
-
Dato
10. december 2022 -
Tidspunkt
20:00 -
Koncertsted
Struer Musikskole
-
Mette Juul
vokal/guitar -
Peter Rosendal
piano -
Anders Fjeldsted
bas -
Snorre Kirk
trommer
-
Pris
175,- -
For medlemmer
125,- -
Under 21 år
Gratis
Billetinfo kommer snart
Overskydende billeter sælges ved indgangen.
Døren åbnes 19:30
Det er muligt at tilkøbe lidt julemad fra Restaurant Ved Fjorden for 175,- (købes sammen med billet)
Spisning 18:30
Unge til jazz – Jazz til Unge
Oplev magien ved moderne jazz til workshop og koncert den 8. oktober 2022
Lørdag den 8. oktober klokken 14:00 gæster tre musikere fra det anmelderroste indiejazz-band I Just Came From The Moon byen og afholder en workshop for unge, nysgerrige musikelskere, der kulminerer i en stor koncert om aftenen, hvor alle deltagere medvirker. Workshoppen bliver et dyk ned i musikernes tilgang til improvisation og komposition, hvor der både bliver plads til frie, kollektive bevægelser og mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med nogle af bandets numre. Til koncerten om aftenen fremføres et nedkog af eftermiddagens opdagelser. Alle musikere og instrumenter er velkomne. Det forventes, at man har et grundlæggende kendskab til et instrument (eller sin stemme), men derudover er der ingen krav for deltagelse, udover nysgerrighed og åbenhed. Workshoppen ledes af Nikolaj Bugge, der er født og opvokset i Struer og tidligere elev på Struer STX. I IJCFTM er han guitarist og en af de primære komponister. Han suppleres af Tobias Andreassen på trommer og Frederik Hagner på bas.
Tidsplan for dagen:
14:00-18:00 Workshop
18:00-19:00 Fælles aftensmad
19:00 Døre
20:00 Koncertstart
I Just Came From The Moon er pt aktuelle med et nyt album, ‘Ånd Ud’, der har høstet flotte anmeldelser og haft solid spilletid på P8 Jazz. Den aarhusianske kvintet er blevet rost for evnen til at forene jazzens inderlige skrøbelighed med en mere moderne indie-lyd, og det nye album, der er en opfølger på debutalbummet ‘Hoax’ fra 2017, søger endnu længere ind i det genremæssige grænseland. IJCFTM vandt Ung Jazz (nu Jazzkonkurrencen) i 2016 og har siden spillet velbesøgte koncerter i hele Danmark, men har også mærket en voksende interesse fra udlandet. Det har blandt andet ledt til festivaloptrædener i Oslo og London, samt en eksklusiv koncert på verdens største jazzmesse Jazzahead i Bremen i 2019. Det nye album er udgivet på det legendariske og nu genopståede pladeselskab April Record (Kalaha, Little North, OTOOTO, Kresten Osgood
·
-
Dato
8. oktober 2022 -
Tidspunkt
20:00 -
Koncertsted
Struer Gymnasium / Festsalen
-
Nikolaj Bugge
guitar -
Frederik Hagner
bas -
Tobias Andreassen
trommer -
Deltagere fra Workshop
?
-
Pris
50,-
Billeter sælges ved indgangen.
Døren åbnes 19:00
Hans Ulrik Quartet 2022
Med denne kvartet er der er lagt op til en eftermiddag med det ypperste indenfor skandinavisk jazz: Levende, kreativ og samtidigt varm og melodisk musik.
Hans Ulrik er ikke uden grund en af Danmarks mest benyttede og respekterede jazzmusikere. Han har en smuk personlig sound, er en virtuos instrumentalist, og har de senere år nået en modenhed og et klarsyn i sin musikalske udtryk der føjer yderligere til hans kunstneriske dybde.
Her er så chancen for at høre ham i samspil med en sprudlende rytmesektion – tre af de fornemmeste danske jazzmusikere.
Repertoiret består af Hans Ulriks kompositioner, foruden enkelte danske sange i nye arrangementer (en af Hans Ulriks specialiteter) og jazzstandards.
Hans Ulrik (f.1965)
Hans Ulrik er en af vores mest anerkendte saxofonister.
Han har bevist, at man godt kan lave jazzplader, der på én gang er moderne, kunstnerisk væsentlige og samtidig imødekommende og vel klingende. JAZZ & MAMBO blev således i 1999 hædret med en Jazz Grammy og blev et vaskeægte dansk jazzhit.
Den musikalske linje går tilbage til både de store Blue Note år, og den mere lyriske nordiske jazz, i et repertoire ofte skrevet af kapelmesteren selv. Det er moderne, melodisk jazz med et godt groove og et virtuost saxofonspil i front - rørende, velovervejet og med en dybt personlig sound, spillet med hans karakteristiske nerve i tæt sammenspil orkesteret.
Hans Ulrik tenor- og sopransax
Henrik Gunde piano
Matthias Petri bas
Anders Mogensen trommer
·
-
Dato
25. september 2022 -
Tidspunkt
14:00 -
Koncertsted
Struer Musikskole
-
Hans Ulrik
sax -
Henrik Gunde
piano -
Matthias Petri
bas -
Anders Mogense
trommer
-
Pris
175,- -
For medlemmer
125,- -
Under 21 år
Gratis
Overskydende billeter sælges ved indgangen.
Døren åbnes 13:15
Olivier Antunes Trio
Fransk-portugisiske Oliver Antunes sætter sig til Musikskolens flygel for at give koncert med sin trio
Han er blevet beskrevet som en ”Wunderkind”, der med gnistrende personlighed, dynamisk drivkraft og sydeuropæisk temperament bjergtager sin tilhørere. Olivier Antunes er født for 47 år siden i Paris, men er opvokset på Als og modtog sin musikalske uddannelse på Vestjysk Musikkkonservatorium i Esbjerg. Derfra trådte han blot 22 år gammel ind på den store jazzscene, da han blev ”opdaget” af saxofonisten Jesper Thilo, som tog ham med i sin succesombruste kvartet. Og så fik karrieren fart på. I 1999 modtog han Ben Webster prisen i selskab med Alex Riel og Niels-Henning Ørsted Pedersen og blev kort efter nomineret til to grammy’er. Han har spillet med bl.a. Johnny Griffin, Søs Fenger, Finn Ziegler, Sinne Eeg og mange flere, foruden medvirken i flere teaterforestillinger, bl.a. ”Maskerade” på Det Kgl. Teater.
Han har bassisten Anders Fjelsted og trommeslageren Janus Templeton med sig.
Olivier Antunes er uforandret en af de mest efterspurgte navne på den danske jazzscene og er i sin modne alder stadig så sulten som nogensinde på flyglets muligheder. Hans spil kendetegnes af humor, fantasi, harmonisk og rytmisk overskud – alt i alt jazz, der virkelig råswinger!
·
-
Dato
7. april 2022 -
Tidspunkt
20:00 -
Koncertsted
Struer Musikskole
-
Olivier Antunes
piano -
Anders Fjellsted
bas -
Janus Templeton
trommer
-
Pris
175,- -
For medlemmer
125,- -
Under 21 år
Gratis
Overskydende billeter sælges ved indgangen.
Døren åbnes 19:15
Balthazars Karaffel
Pressetekst: Balthazars Karaffel
Balthazars Karaffel er en ny trio på den danske jazzscene, og dens geografiske afsæt er Aarhus området. Med en kombination af guitar, Hammond B3 orgel og trommer følger musikerne nøje opskriften for den vanlige instrumentering i en såkaldt orgeljazz trio, som
jo er et bassist løst foretagende, hvor basrollen i stedet varetages af organisten på det nederste klaviatur og/eller med fødderne hen over baspedalerne.
Det overordnede musikalske udtryk kan karakteriseres som melodisk, ”bluesy”, dynamisk varieret, og ofte med en på samme tid cool og energisk swingende rytmisk fremdrift.
I den henseende viderefører Balthazars Karaffel den amerikanske orgeljazz stil, som i form af trioer og kvartetter havde sin storhedstid i 1950’erne og 1960’erne, med organisten Jimmy Smith som et af allermest fremtrædende.
Historien stopper dog ikke her, for mere eksperimenterende og skæve musikalske elementer høres også hos Balthazars Karaffel både i vores egne arrangementer af allerede eksisterende og afholdte melodier fra det store standard jazz repertoire, men også, og måske især, i forbindelse med vores originale kompositioner, der på debutalbummet ”Clockwise” (juli 2021) omfatter titlerne ”Slow Loris”, ”Leftover Fun” og ”Another Coffee”.
I vores bestræbelser på også fremadrettet at komponere eget materiale til trioen, forsøger vi at være åbne over for indtryk og inspiration fra alle tænkelige musikalske kilder, og der foruden låner vi muligvis også blot et strejf af magi fra den animerede videnskabsmand Professor Balthazar, som jo er hovedpersonen i en afholdt 1970’er TV serie for børn og heri ligger måske en delvis forklaring på trioens navn.
Som det jo også gælder for mange andre nutidige musikere, har vi i Balthazars Karaffel den opfattelse af jazzen, at den ikke længere hovedsageligt defineres ud fra repertoiret i The Great American Songbook, men at den i højere grad handler om en interaktiv og improvisationsmæssig tilgang til fortolkning af alle mulige forskellige musikalske stilarter, melodier, harmonier, rytmer, og altså ikke mindst drejer sig om sammenspil på stedet, med ”store ører”. Derfor indledes vores debutalbum med et såkaldt ”rigtigt jazznummer”, nemlig ”Clockwise” af guitaristen George Benson, hvorimod den næste titel er ”Can’t Buy Me Love”, som jo er et af de rigtigt mange Lennon/McCartney hits. Med andre ord, så holder vi altså blot af at hente inspiration fra en musikalsk palet med mange farver.
·
-
Dato
3. marts 2022 -
Tidspunkt
20:00 -
Koncertsted
Struer Musikskole
-
Morten Haugshøj
guitar -
Søren Bech
Hammond B3 orgel -
Andreas Skamby
trommer
-
Pris
175,- -
For medlemmer
125,- -
Under 21 år
Gratis
Overskydende billeter sælges ved indgangen.
Døren åbnes 19:15
Baryl | Vinterjazz 2022
Nogle gange er det en kliche, når man taler om, at komponisternes verden afspejler den musik de skriver, men ikke når det handler om kvartetten BARYL, der spiller nordisk inspireret ny jazz. Vibrafonisten Viktoria Søndergaard, der både skriver musikken og leder bandet, tager nemlig udgangspunkt i barndomsbyen Rudme og i det hele taget verden omkring sig, når nu komponerer.
For eksempel har jeg skrevet et nummer, der hedder Perron 1, der er en dedikation til stationen i Rudme. Det var jo vores vej ud i verden, og jeg har stået der tusindvis af gange, når jeg skulle til Svendborg og spille marimba, fortæller hun.
Victoria og hendes lillebror, Ludvig Søndergaard, har deres musikalske rødder i Det fynske slagtøjsakademi i Svendborg, bassisten Lukas Loeb er fra Stenstrup og det oprindelige bandmedlem trompetisten Ide Brinck er fra Faaborg; hun holder dog midlertidig pause og er afløst af saxofonisten Alberte Svenningsen. De er alle fire studerende på det rytmiske konservatorium i Århus.
- Det er nok lidt en overdrivelse, at vi har en særlig sydfynsk sound, men vi spiller legende og let jazz, der læner sig op ad den nordiske lyd. Vi vil gerne udfordre lytterne med, hvad jazz er og der er både gennemkomponerede stykker og passager med fri improvisation, fortæller Viktoria Søndergaard.
Tekst: Martin Ramsgård
Ny jazz med sydfynske rødder (kulturpulz.dk)
·
-
Dato
4. februar 2022 -
Tidspunkt
20:00 -
Koncertsted
Struer Musikskole
-
Lukas Loeb
kontrabas -
Ludvig Søndergaard
trommer -
Alberte Svenningsen
sax -
Viktoria Søndergaard
vibrafon
-
Pris
150,- -
For medlemmer
100,- -
Under 21 år
Gratis
Billeter købes ved indgangen.
Døren åbnes 19:15